Soveposer

Daze Comfort
Daze Comfort
image

Daze Comfort

Før: 279,95
179,95 kr.
Spar 36%
Daze Core
Daze Core
image

Daze Core

Før: 199,95
129,95 kr.
Spar 35%
Groove Comfort
Groove Comfort
image

Groove Comfort

Før: 279,95
179,95 kr.
Spar 36%
Groove Core
Groove Core
image

Groove Core

Før: 199,95
129,95 kr.
Spar 35%
4 ud af 4 produkter

Soveposer til din festival

Når natten falder på, og du endelig snubler tilbage til teltet efter en lang dag med musik, grin og dans, er der kun én ting, du drømmer om: at kunne glide ned i en blød, lun sovepose og bare lukke øjnene. For uanset om du er på festival eller camping eller sover i haven, er en god sovepose forskellen på at vågne frisk eller at vågne og fortryde, at du ikke pakkede bedre.

Hos Xhelter har vi gjort det nemt at finde den bedste sovepose til dig, der vil have det bekvemt, uden at det koster en formue. Vi har kombineret vores erfaring fra outdoor-verdenen med vores kærlighed til festivaler og hygge, så du får den perfekte blanding af komfort, funktion og pris.

Billig sovepose, men ikke en billig oplevelse

Du behøver ikke at bruge en halv månedsløn for at sove godt. En billig sovepose kan sagtens være varm, behagelig og praktisk. Xhelters modeller er udviklet til netop det, hvor du får en ordentlig nats søvn, uden at du skal bekymre dig om kolde nætter eller hårde liggeunderlag.

Vi har fokus på materialer, der både føles bløde mod huden og kan holde til livet på en festivalplads. For lad os være ærlige – du kommer nok ikke til at pakke din sovepose helt forsigtigt sammen hver morgen. Derfor skal den kunne tåle lidt af hvert, og det kan vores.

Så ja, du kan roligt vælge en billig model her, for du får stadig den komfort, du har brug for, når festen endelig slutter for natten.

Vælg en varm sovepose til de kølige sommernætter

Selvom det kan føles som sommer midt på dagen, kan det blive overraskende køligt om natten på festival eller camping. En varm sovepose gør, at du slipper for at ligge og ryste, mens du prøver at ignorere lyden af naboens Bluetooth-højtaler.

Xhelters soveposevarianter er designet til at holde på varmen, uden at du føler, at du ligger i en sauna. Vores modeller har åndbare materialer, så du kan sove behageligt – både når temperaturen falder, og når den stiger igen om morgenen. Det handler nemlig om balance, så du holder dig varm nok til, at du kan sove igennem, men stadig har luft nok til, at du kan trække vejret.

Kompakt sovepose – perfekt til festival og camping

En kompakt sovepose er guld værd, når du skal pakke alt til festival eller en weekendtur i naturen. Du ved, hvordan det går: Tasken er allerede fyldt med tøj, snacks, øl og alt det, som du måske/måske ikke får brug for. Så jo mindre plads soveposen fylder, desto bedre.

Hos Xhelter får du en kompakt model, der er nem at rulle sammen og smide i tasken – uden at du skal ofre varmen eller komforten. De fylder minimalt, men leverer maksimal komfort, når du ligger i teltet og nyder stilheden (eller musikken i baggrunden).

Sovepose til voksne

Der findes masser af børnesoveposer derude, men en sovepose til voksne er der, hvor det bliver alvor. Du skal have længde, bredde og komfort nok til rent faktisk at kunne bevæge dig. Det får du her.

Vi designer modeller til voksne campister og festivalgængere, der vil have noget, der fungerer. Du får god isolering, lynlåse, der holder, og et blødt fyld med bl.a. polyester, som gør det lidt nemmere at falde i søvn – også selvom du ligger på et lidt skævt underlag.

Hos Xhelter er sortimentet lavet med tanke på virkeligheden, hvor der kan være lidt for mange dage uden bad og med for lidt søvn – og en teltbund, der ikke altid er helt plan.

Køb din sovepose her

Når du skal købe en sovepose, skal det være nemt. Derfor har vi gjort det ligetil, så du blot skal vælge, hvor varmt du vil have det, og hvor kompakt den skal være, og så er du faktisk klar til festival- eller campinglivet.

Vores varianter er udviklet med fokus på funktion, men uden al den tekniske snak. Du behøver ikke at kende forskel på dun og fiberisolering – du skal bare vide, at du får en sovepose, der virker, og som er designet til festivaler, camping og alt imellem.

Vi udvikler vores produkter i Give, hvorfra Dark & Chill-stoffet bl.a. kommer fra. Det bruger vi i vores telte, så udendørsoplevelsen bliver god, fordi du har fået en god nats søvn.

Outdoor-sovepose – til dig, der elsker frisk luft (men også søvn)

En outdoor-sovepose fra Xhelter er perfekt til de nætter, hvor du hellere vil sove under stjernerne end under et tag. Uanset om du camperer i haven eller tager en weekend væk fra byen, får du et produkt, der kan klare lidt af hvert.

Vi har brugt vores erfaring fra friluftslivet til at skabe modeller, der kan bruges mange gange – ikke bare én sommer. Og fordi vi ved, at du ikke nødvendigvis er typen, der pakker tingene klinisk perfekt sammen hver gang, er de lavet i slidstærke materialer, der tåler både fugt, græs og lidt festivalmudder.

Sov godt med en god sovepose

Hvis du spørger os, skal en god sovepose gøre én ting, nemlig at få dig til at sove godt. Det lyder simpelt, men det kræver faktisk en del. Derfor har vi tænkt over alt fra lynlåse, sømme og fyld, til hvordan den føles, når du ligger i mørket og prøver at falde til ro efter en dag fuld af oplevelser.

I vores sortiment er komfort kombineret med varme og funktion, så du får den bedste oplevelse, uanset om du skal sove to nætter på festival eller skal af sted en hel uge på camping.